Bestil din amerikanerbil hos os

Passion for salg af amerikanerbiler

Vi finder din drømmebil i USA til dig og holder hvad vi lover

Hos USdreamcars har vi ofte kunder der ikke lige kan finde den gamle eller nyere amerikanerbil de går og drømmer om. Det kan være farven der ikke helt er som ønsket, noget udstyr eller også er bilen simpelthen bare ikke til salg i Danmark.

Det er her vi kommer ind i billedet, og via vores netværk og talrige egne ture til USA finder vi lige netop den bil du går og drømmer om.

I tæt dialog med dig får vi sat nogle data på din drømmebil ned til mindste detalje, og du får en samlet pris samt ca. leveringsdato. Vi sørger for alt papirarbejde, både I USA og Danmark, shipping hjem til Danmark, papirarbejde ifm. import herunder betaling af moms og evt. told, syn i Danmark, samt plader hvis du ønsker det. Du modtager hele tiden opdateringer fra vi finder bilen og frem til dagen hvor du kan komme og hente din bil, klar til de danske veje. Skulle du ønske din bil leveret på din adresse, så klare vi også det.

Vi er meget opmærksomme på at bilerne kan klare de krav der er i Danmark ifm. bla. syn og i langt de fleste tilfælde er vi selv i USA og lave inspektion af bilen. Desværre er der også i USA en del som ikke er helt ærlige omkring den bil de sælger, så vi finder det yderst vigtigt at tjekke bilen grundigt igennem inden den bliver købt. Vi undersøger også altid registreringsattesten, restgæld, stelnummer, historik på bilen hvis muligt, samt om bilen er modificeret på en måde så den ikke kan forsvares til et syn i Danmark.

Reglerne i Danmark ændre sig løbende, også mht. biler fra USA, og vi sørger altid for at have en opdateret viden på området.

Her kan du se billeder af nogle amerikanerbiler vi har hentet hjem til kunder. Vi har stået for alt fra inspektion af bilen i USA, shipping, diverse papirarbejde, syn og toldsyn, samt evt. reparation på bilerne. KLIK HER OG SE BILLEDER

Ønsker du en bil uden veteranstatus (biler over 35 år) sørger vi for dataerklæring som er krævet på alle biler fra USA ifm. import. Denne dataerklæring vil være inkluderet i den pris vi giver dig på din amerikanske drømmebil.

Send os en e-mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring til Per på 6098 1970 eller Henrik 6098 1971 for en uforpligtende snak.

Du er også altid velkommen til at kigge forbi hos US Dreamcars, Mariendalsvej 2, 8800 Viborg.

Ingen begrænsninger

Vi kan både hjælpe dig med de kendte ældre muskelbiler som Ford Mustang, Chevrolet Corvette, Dodge Charger og Challenger, Chevrolet Chevelle, Chevrolet Camaro, Bel-air, Cadillac ældre pick ups, eller hvad din drømmebil nu måtte hedde, men også biler der kun er 2-6 år gamle, så er en nyere Corvette C6 eller C7, Ford Mustang GT, eller en Ford pickup drømmebilen, så finder vi også den til dig. Ældre europæiske mærker som Mercedes, Porsche, Audi osv. kan vi også finde til dig. 

Nyere Pick Up's kan ofte skaffes hjem til samme pris eller endda under hvad de traditionelle europæiske pick up modeller koster i Danmark. Specielt Ford F-150, Dodge Ram og Chevrolet Silverado er populære modeller.

Vi kan tilbyde leasing på langt de fleste af de nyere bilmodeller, men har du selv en leasingaftale på plads, er det også fint med os. Us dreamcars samarbejder med de største og mest respekterede finansieringsselskaber i Danmark.

Danmarks nok billigste reservedele

Vi tilbyder alle vores kunder billige reservedele, når bilen er købt hos US Dreamcars. Det betyder at du altid kan henvende dig og få Danmarks bedste pris på reservedele til din amerikanerbil. Du skal dog påregne lidt lev. tid. Denne service gælder udelukkende for dig som har købt en bil hos os, der er produceret i USA.

0,- kr. i lev. omkostninger

Som en af de få forhandlere er der hos USdreamcars.dk ingen leveringsomkostninger når du handler amerikanerbil hos os. Dette gælder også kunder der har bestilt deres amerikanerbil hos os, og bedt os finde den i USA.

Når bilen ankommer til Danmark, gennemgår vi bilen igen, sørger for grundig rengøring ud og indvendigt. Tjekker alle væsker, oplader evt. fladt batteri, og skifter det hvis det er helt dødt, og ellers gør bilen klar til toldsyn samt alm. bilsyn. Ovennævnte er med i den samlede pris du har betalt for bilen, så der er ingen skjulte overraskelser eller ekstra gebyrer.

Skulle uheldet have været ude og bilen have fået en lille skade ifm. fragten fra USA, er det os der tager sagen med forsikringsselskabet, og vi udbedre skaden. Dette vil ikke ændre på den aftalte slutpris til dig. 

Leveringstid

Leveringstiden på din bil fra du bestiller til den er klar med dig bag rattet kan variere, men normalt er alt klar indenfor 6-10 uger efter vi sammen er blevet enige om den amerikanske drømmebil der skal hentes hjem til dig, og bilen er inspiceret samt handlet i USA.

Du bliver løbende orienteret og modtager tracking nummer så snart det tilgår os fra shipping firmaet i USA.

Vi er ikke herre over hvor længe SKAT er om at fastsætte afgiften men vi presser altid på for at få det igennem så hurtigt som muligt. På de biler af nyere dato betaler vi en selvanmelder og springer dermed ventetiden ved SKAT over. Dette medfører at disse type biler ofte kan være klar på plader væsentligt hurtigere end veteranbilerne.